Tak for gode som for onde år


1.Snart skal livets aftenklokker

ringe solfaldstimen ind.

Sølvstænk i de gyldne lokker,

furer på din fine kind.

Lad os gråne sammen, du og jeg,

du er stadig ung for mig.

Skænk mig alderdommens stilhed

skøn som vårens viltre leg


2.Snart det sidste guld forsvinder

og dit hår får sneens skær.

Ømt jeg kysser dine kinder

som den dag jeg fik dig kær.

Hvad gør det at snefnug drysser tæt?

Hvad gør det din fod bli'r træt?

Smyk dit hår med vårens blomster.

Kærlighed har altid ret.

Tak for gode som for onde år.

Sølvstænk i dit gyldne hår

lyser om din gyldne tinding.

Livet mod sin aften går


3.Blomst kan visne, træ kan fældes,

blegne kan hver kind så rød.

Kærlighed kan aldrig ældes,

men behersker liv og død.

Den der elsker sødt og rent som vi

lever altid ung og fri.

Stadig nynner i vort øre

hjertets første melodi.


Harmonika-solo

Tak for gode som for onde år.

Sølvstænk i dit gyldne hår

lyser om din gyldne tinding.

Livet mod sin aften går


4.Varmt og ungt dit hjerte banker,

søde pige, i dit smil

blunder kys bag blomsterranker,

tindrer vårens blå April.

Hvad gør det, at kinder rynker lidt?

Læber kysser lige blidt.

Smyk dit hår med røde blomster,

glem at det af sne er hvidt

Tak for gode som for onde år.

Sølvstænk i dit gyldne hår

lyser om din gyldne tinding.

Livet mod sin aften går

 


tekst Sigfred Pedersen

musik traditionel