Nyhavnsnætter

Sigfred Pedersen/Niels Clemmesen

Natten går stille fra anker i Nyhavn,

Lyset og larmen går langsomt i stå.

Gusen har svøbt sig om lygternes øjne,

Se hvor de misser, så søvnige små.

Kældrenes støj og musik er forstummet,

Tummelen stiger og hvilen er nær.

Om os så tyste som skygger af døde,

Glider nu pigernes ventende hær.

 

Dagen er kamp imod kæfertens hamren,

Dagen er borgerens drømmen om gavn,

Natten er drivertens: slagsmål og kvinder,

Natten er sølvlys i sejlløbets favn.

Natten blev skabt for de skærmte bohemer,

Gøglernes folk, ignoranternes hær.

Natten er lang, lad os sove i morgen,

Døvet af dagslysets dyssende skær.

 

Men nu i nat, vil vi fejre i Nyhavn

Drømmeren, spotterens, seerens fest.

Blev du så hjemløs i verden derude,

Så vil vi lukke dig ind som vor gæst.

Ingen skal spørge, hvorfra du kommer,

Ingen skal fritte dig, hvorhen du går.

Her er din plads og dit glas, hvis du tier.

Slæng dig i krogen og slik dine sår.

 

Under mit vindue jeg skimter kanalen,

Sløret og blank i forventende ro,

Fjernere Krinsen med gamle palæer,

Højt over storbyen, stjernernes bro.

Træerne hvisker, med lukkede kroner

Skælver for vinden og byder sig til.

Nyhavn, dig skænked jeg ungdommens sange.

Tag da mod manddommens dæmpede spil.