Med Amor som blind passager

Sigfred Pedersen/Erling Winkel


I fald du vil giftes, så gå kun til bal

For der vælges pigerne ud

Og der kan du fuppe en tumpet rival,

Og snuppe hans vordende brud.

Måske bør du hellere gøre som jeg.

Jeg kørte engang af en sommerlig vej.

Og inde i bussen, der mødte jeg Sussen,

Og Sussen var sytten og jeg var mer’

Og Amor var blind passager



Vi snakkede kun om kartofler og rug,

Og jeg gjorde slet ikke kur.

Jeg kiggede stjålent på hende i smug,

Hun havde en yndig figur.

Hun havde den kæreste mols-kjole på

Og læber så røde og øjne så blå,

Og kindernes blussen var ægte på Sussen

Jeg skottede til hende mer’ og mer’

Og Amor var blind passager.



Den skulle alle fra Jylland til Skjern

Og bussen blev drønende fuld,

En opkøber om med en hel børfuld jern,

En kone med to sække uld.

Som sild i en tønde blev folk stuvet ind,

Man maste sig tæt op af Sussen, det skind.

Man krøllede pudsen og stadsen på Sussen,

Man skubbede til hende uden manér,

Og Amor var blind passager.

Man mødtes og puffedes og tog på vej,

Man stormede bussen i Tarm.

Da kiggede strikken så bønligt på mig,

Og jeg gjorde stemmen lidt skarp:

De maser den dame! Rabatten er blød.

Hør frøken, sæt dem kun her på mit skød.

Stumt rødmede Sussen, dumt grinede bussen

Men hun var dog henrykt for sin kavaler

Og Amor var blind passager.


 

Med ét blev tumulten os fremmed og fjern,

Der var kun os to og vor bus.

Og dengang vi endelig ankom til Skjern,

Da var jeg forlovet med Sus.

Forenet af fine usynlige bånd

Gik vi gennem byen. Jeg greb hendes hånd,

Og lige på studsen, jeg kyssede Sussen,

For jeg var jo smækfuld af gode ideer,

Og Amor var blind passager.


 

Nu bor vi i Herning på tyvende år,

For hun blev mit livs direktør.

Vor knægt fik sin ny uniform på i går,

Han kører hver dag som chauffør.

Og vi har syv piger, den yngste er seks,

Hun er en bedårende sød lille heks,

Hun ligner den Sussen, jeg mødte i bussen.

Men i rutebil kører jeg aldrig mer’

Med Amor som blind passager.