Katinka, Katinka

Tekst: Sigfred Pedersen

Melodi: Niels Clemmensen

 

Katinka, Katinka, luk vinduet op,
Nu vil jeg spendere en vise.
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
Og nu er de li' til at spise.
Men først skal vi ha' os en sang eller to,
Og så skal Katinka og Søren til ro.
Katinka, Katinka, luk vinduet op
Og hør min harmonika vise.

Jeg mindes den aften jeg mødte dig først,
Jeg sad i "Kap Horn" med en bajer.
Jeg var sg'u så glad for mig sel' og min tørst,
O Brøndums de små akkelejer.
Men så kom du in med et kedeligt drys,
Og han fik en skalle og du fik et kys.
Og så, ja, så b'e du et med min tørst
Og noled min eneste bajer.

Men skidt med en bajer blot pigen er glad,
For janterne de skal jo trille.
Og hver gang vi mangler lidt flydende mad,
Har jeg mit talent for at spille.
Så gi'r jeg en sang i en gjaldende gård,
mens janter af sølvtøj i stenbroen slår. -
Så sla'r vi til Søren, til Søren bli'r flad.
Ja, så ska' vi sør'me ha' gilde.

En vinter sled sålen af strømper og sko,
Men foråret lapper det hele.
Lad tæerne toppes og træerne gro,
Med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil,
Jeg presser citronen, så tit du det vil.
Jeg ved du er varm, og jeg tror du er tro,
Og så'er det en smal sag at dele.

Katinka, Katinka, luk Vinduet i,
Og spar dine små bommelommer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti,
Og ærbart ad gangdøren kommer.
Du gi'r mig din seng, og jeg gi'r dig min sang,
Så fejre vi foråret endnu en gang.
Katinka, Katinka, luk øjnene i,
For nu er det Søren, der kommer.