Den mørke Manja og den lyse Lis
Den mørke Manja og den lyse Lis, de elsked bolcher og båndlakrids, de vokste op mellem køer og får - to vævre kid i en bondegård. Men landets renhed og landets ro var ikke nok for de søde to. En majdag bøhlandet de forlod, og samme dag de i Nyhavn stod. Et pust af verden imod dem slog. En banjo lokked, et værtshus drog. De glemte K. F. U. M. og K. Thi kældergulvene lå på skrå. Ja her var ungdom, sang og spil, de drak og dansede, lod stå til. Enhver som havnen har fanget ind, skal aldrig slette den af sit sind.
Den mørke Manja, den lyse Lis er blevet piger på Nyhavnsvis. De elsker sømænd og sang og spil og skipper-labskovs med bajser til. I træets bark skærer bondens søn et navn for den han har kær i løn. Men sømandsgutten er mere varm, han ridser navnet på bryst og arm.
Og mørke Manja og lyse Lis blev tatoveret på negervis. Enhver, der fandt sig lidt sympati, fik navnet prentet i tugt og pli. De bor lidt trangt, i en skummel gård. ”Logi for sømænd” på døren står. Et halvtømt glas med konvaller i forlener kamret med poesi. De sover gerne til klokken fem, ved det at de kommer sjældent hjem. Men morgenfro står de op igen og kender ikke til tømmermænd. Hvor kippen dufter af øl og sved slar Lis og Manja sig gerne ned, de knalder tjeneren for en spids, gør mørke Manja og lyse Lis. På øl og snaps gør de hurtigt kål, og sømandssproget er deres mål. De hvisker: Darling! og If you please! gør mørke Manja og lyse Lis. Matrosen ved, hvad der venter ham, såsnart han tørner den første dram! Han sværmer voldsomt og vekselvis for mørke Manja og lyse Lis. Lad alt kun skifte på denne jord. Bestandig er der en kælder, hvor en sømand hopper i paradis med mørke Manja og lyse Lis. Og går det op eller går det ned, det bli’r til døden ved Nyhavns bred. Den mørke Manja og lyse Lis er solgt til bolcher og stanglakrids.
Sigfred Pedersen /Niels Clemmensen vokal : Janne Lærkedahl & Bente Kure Piano : Torben Kjær Harmonika: Leif Ernstsen guitar : Peter Abrahamsen bas : Ole skipper Moesgaard
|