Nyhavns Bedstefar Bedstefar, bedstefar, nu tog du fri Slukkede nu de kærmindeblå øjne Blomstrene dufter i krans om din køje Endnu en salme og alt er forbi Bedstefar, bedstefar, nu tog du fri
Bedstefar, bedstefar, rejsen er endt Vi er kun gæster i jorderigs kipper Nødigt ved lukketid glasset vi slipper Nikker farvel til hver gammel bekendt Bedstefar, bedstefar, rejsen er endt Domino-brikkerne stiller vi bort Hver gang de klirrer da vækkes et minde Valde, du vidste bestandigt at vinde Nu har du tabt og dit slutspil var kort Domino-brikkerne stiller vi bort
Ingen kan fylde dit ledige glas Mandfolke tavse, de ruger på sorgen Valde, du savnes idag som imorgen Ingen skal fylde dit ledige glas Ingen kan fylde din ledige plads
Bedstefar, vent os i himlens 'Kahyt' Der vil vi spille med dominobrikker Gyldne som krusene hvoraf vi drikker medens vi fortsætter dagens despyt Bedstefar, vent os i himlens 'Kahyt'
Valdemar vældig men døden er størst plyndrer 'Kahytten' to gange om året Kort er den frist der os end er beskåret Valdemar vældig men døden er størst Èt er kun givet: Vor trofaste tørst!
Den er vort våben når sorg banker på Snart vil om stambordet øjnene skinne Medens vi tømmer et glas på dit minde Skønnere afsked du aldrig kan få Skønnere afsked du aldrig kan få Tekst: Sigfred Pedersen Mel.: Mogens Clemmensen?
|