RAVHJERTET                 

                                                                   Sigfred Pedersen / Niels Clemmensen

Nu drysser fra roserne blad efter blad

og dagen går under i regn

snart er jeg bedrøvet og snart er jeg glad

er det et forelskeses tegn.

Vi mødtes i våren, vi to på et bal

I haven var dansen forbi

Vi stod der i duft af viol og konval

så unge og kække og fri.

Dit kys var så varligt som dæmpet musik

men tændte en ild i mit blod

Mit ravhjerte stjal du til slut da du gik

og jeg kunne ej stå i mod

Det ravhjerte skænked min mor mig en gang

Nu svigted jeg hende for dig

Du tog det som pant for min kærlighedstrang

og gik så i mørket din vej.

Jeg vented hver aften men sommeren svandt

Jeg ved det, du kommer bestemt

For dig har jeg skænket min dyreste pant

og det kan du ikke ha´glemt.

Nej, det kan du ikke ha' glemt