Det pusler alle vegne

Sigfred Pedersen / Knud Vad Thomsen

 

1.

Hvergang det våres blir Tørresen bims:

Spurvene parrer sig på hans gesims,

katten ned’ på anden sal

synger om elskovens kval.

Genboens datter tar solbad med mer!

Lige for Tørresens øjne det sker.

Med sin fristende figur

står hun i kæk positur.

 

Alle:

Ja, det pusler alle vegne

li' fra kælder og til kvist.

Man er glad for andres koner,

man er forårsdelirist.

Men hr. Tørresen mangler hormoner,

så han ærgrer sig trist,

og han blir moralist,

når det pusler alle vegne

li' fra kælder og til kvist.

 

 

2.

”Skamløst!Forargeligt!” brummer han bøs.

”Tossede gråspurve! Tossede tøs!”

Indædt hvisler han en ed,

ruller gardinerne ned.

Lusker dog nølende hen for at se:

”De’er dog for galt! Hun er i negligé!”

Hun er nemlig ligeglad,

tar sig i solen et bad.

 

Alle:

For det pusler alle vegne

li' fra kælder og til kvist.

Uanfægtet pigen troner

på sin lille plastic-rist.

Men hr. Tørresen mangler hormoner.

Han er helt uden gnist,

han tør ikke sie: Pst!

Skønt det pusler alle vegne

li' fra kælder og til kvist.

 

3.

Nyd dog det forår, der nu er på vej.

Glæd dig ved fuglenes yndige leg.

Vink til pigen gamle ven.

Tro mig: hun vinker igen!

Livet er dejligt når våren er nær.

Safterne stiger i piger som træer.

Hver dag blir et eventyr.

Blot vi os alle fornyer!

 

Alle:

For det pusler alle vegne

li' fra kælder og til kvist.

Hvis jeg havde hundred kroner,

gik jeg hen til en drogist,

og så købte jeg Tør’sen hormoner.

For et mandfolk bør hverken ha ro

eller rist,

når det pusler alle vegne

li' fra kælder og til kvist.