Den røde kjole

(Tekst Sigfred Pedersen – melodi : Peter Abrahamsen )

 

Den røde kjole ta’r jeg på

Når der er bal på Kroen

For den kan ingen herre stå

Når der er bal på kroen

Den er lidt dristigt ringet ud,

slet intet kan den dølge.

Man ser på mig, men herregud !

Jeg må jo moden følge.

 

Så danser jeg med Hansens Hans

når der er bal på kroen

Og han skal få den sidste dans,

når der er bal på Kroen

 

Den gule kjole ta’r jeg på

Når der er fest i skoven.

For man skal sand’lig passe på,

Når der er fest i skoven.

Den krøller nemlig ikke let,

og den har lange ærmer.

Så den er god i et busket , (Her snyder han vist lidt, det hedder buskads men det rimer jo ikke)

Når myggene de sværmer.

 

Så danser jeg med Hansens Hans,

når der er fest i skoven,

og han skal få den sidste dans,

når der er fest i skoven.

Og helt alene vil jeg gå

når jeg går hjem ad stien.

Og jeg har ingen frakke på

når jeg går hjem ad stien .

For Hans kan dukke op med èt,

og så begynder legen.

Og hvis vi så skal kysse lidt,

er frakken jo i vejen.

 

Så jeg ta’r ingen frakke på,

når jeg går hjem ad stien.

Og helt alene vil jeg gå,

når jeg går hjem ad stien.

 

Den hvide kjole ta’r jeg på

og træder brudedansen.

Med slør og myrter vil jeg gå

Og så bli’r jeg Fru Hansen ,

Endnu er det kun fantasi

Og bli’r måske ved tanken

Og allerførst skal Hans jo fri

Og sætte lidt i banken

 

I brudevalsens sidste hop

Jeg kaster myrtekransen.

Og så skal alle bryde op,

At jeg kan bli’ Fru Hansen

 

vokal : Janne Lærkedahl

piano : Torbenkjær

Harmonika: Leif Ernstsen

Bas : Ole Skipper Moesgaard