Nyhavns Bedstefar

 

 

Bedstefar, bedstefar, nu tog du fri

Slukkede nu de kærmindeblå øjne

Blomstrene dufter i krans om din køje

Endnu en salme og alt er forbi

Bedstefar, bedstefar, nu tog du fri

 

Bedstefar, bedstefar, rejsen er endt

Vi er kun gæster i jorderigs kipper

Nødigt ved lukketid glasset vi slipper

Nikker farvel til hver gammel bekendt

Bedstefar, bedstefar, rejsen er endt

 

 

Domino-brikkerne stiller vi bort

Hver gang de klirrer da vækkes et minde

Valde, du vidste bestandigt at vinde

Nu har du tabt og dit slutspil var kort

Domino-brikkerne stiller vi bort

 

Ingen kan fylde dit ledige glas

Mandfolke tavse, de ruger på sorgen

Valde, du savnes idag som imorgen

Ingen skal fylde dit ledige glas

Ingen kan fylde din ledige plads

 

Bedstefar, vent os i himlens 'Kahyt'

Der vil vi spille med dominobrikker

Gyldne som krusene hvoraf vi drikker

medens vi fortsætter dagens despyt

Bedstefar, vent os i himlens 'Kahyt'

 

Valdemar vældig men døden er størst

plyndrer 'Kahytten' to gange om året

Kort er den frist der os end er beskåret

Valdemar vældig men døden er størst

Èt er kun givet: Vor trofaste tørst!

 

Den er vort våben når sorg banker på

Snart vil om stambordet øjnene skinne

Medens vi tømmer et glas på dit minde

Skønnere afsked du aldrig kan få

Skønnere afsked du aldrig kan få

 

 

Tekst: Sigfred Pedersen

Mel.: Mogens Clemmensen?